Power pivot den største forbedring af excel i 20 år.

Mange kalder power pivot den største forbedring af excel i 20 år. Teknisk set er Power pivot ikke helt excel, men ser man bort fra det, så er jeg helt enig i denne betragtning. Power pivot kombinerer excel’s lette tilgængelighed og lave startomkostninger med traditionelle BI løsningers robusthed og lavere vedligeholdelsesomkostninger.

 

Så hvad er power pivot?

Power pivot er en del af de gratis værktøjer som Microsoft kalder Power BI, som foruden power pivot tæller Power query og power view. Power pivot optræder som et add in i excel og er som standard inkluderet i Excel 2013. Det skal blot aktiveres.

Hvis du kan li almindelige pivottabeller så kan du betragte Power pivot som en alm. Pivottabel med turbo. Tiden hvor du i excel tabeller var nødt til at lave adskillige LOPSLAG (VLOOKUP) for at samle data er forbi. I Power pivot kan du i et grafisk interface opsætte tabelrelationer og i den returnerede pivottabel i Excel have samtlige dimensioner fra alle relaterede tabeller til rådighed.

Vi befinder os altså i grænselandet mellem Excel og et databasemiljø.

Hvilke fordele får du af at benytte Power pivot?

Beregnede felter i en alm. Pivottabel kan være besværlige og har sine helt klare begrænsninger. I Power pivot har du mulighed for at lave meget avancerede beregninger og du har eksempelvis ”Time intelligence” funktioner til rådighed der gør det let at beregne f.eks. år til dato, samme periode sidste år etc. etc.

Hvor Excel almindeligvis har en databegrænsning på lige over 1 mio. rækker, så er der ikke nogen fast defineret grænse for mængden af rækker (records) i Power pivot, således vil 20 eller 100 mio. rækker ikke være en stor udfordring hverken i forhold til størrelse eller hastighed. Tilmed bliver data effektivt komprimeret i Power pivot i forhold til excel. Kompressionsrater over 15x er slet ikke ualmindelige.

Power pivot er sharepoint kompatibelt og kan således let deles på virksomhedens sharepoint baserede intranet i stedet for at blive distribueret pr. mail.

Kom igang med Power pivot

Der er rigtig mange muligheder med Power pivot, og det er let at komme igang. Hvis du allerede er god til Excel så kan du begynde med det samme. Power Pivot vil blot føles som en forlængelse af Excel.

Hvis du ønsker at udnytte en større del af Power pivots potentiale findes der masser af kurser. Alternativt er det som udgangspunkt meget billigere at få professionel assistance til et BI/rapporteringsprojekt baseret på Power pivot, simpelthen fordi teknologien er gratis og ligger tættere op af et i forvejen velkendt værktøj nemlig Excel.

Written by

Exceldoktor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Powered by WishList Member - Membership Software